
Booking 2000 giver en enkel, billig og hurtig mulighed for at reservere tennisbaner via internettet.
Systemet bygger på
følgende koncept:
Simplest mulig betjening for spillere og
administrator.
Simplest mulig installation og drift i
klubberne.
Lavest mulig pris for spillere og klubberne.
Størst mulig anvendelse af standardhardware og
software.
Dette har resulteret i en fremtidssikret arkitektur helt baseret på internet. Både systemet og databasen ligger på et web-hotel.
Fordele ved at
reservere via PC/internet
Bedre service
Spillerne kan reservere hjemmefra, så de ikke behøver køre en lang tur til
og fra klubhuset bare for at reservere. Dette vil især tiltrække/fastholde
spillere fra yderområder.
Bedre baneudnyttelse
Hvis en spiller er forhindret i at komme, er det let at annullere en
reservation, så andre kan få glæde af timen.
Mere retfærdigt
Ingen snyd med reservationer. Alle reservationsregler kontrolleres/sikres af
systemet.
Lettere administration
Reservationer til kampe og stævner kan indlægges lang tid i forvejen.
Fordele ved en ren
internetløsning
Ensartet reservation
Spillerne reserverer på præcist samme måde derhjemme og i klubben.
Lettere administration
Administratoren eller lederne kan opdatere systemet fra enhver pc med
internetforbindelse.
Datasikkerhed
Databasen ligger på en server i beskyttede omgivelser (maskinstue) med spejlede
diske og løbende backup.
Enkel installation
Installationen i klubben består kun af en PC med Windows og
internetforbindelse. Denne installation kan hurtigt og enkelt retableres ved
nedbrud/tyveri/tekniske problemer.
Høj kapacitet
Mulighed for mange samtidige brugere, idet web-serveren er koblet direkte
på Internettet.
Let håndtering af flere anlæg
Der kan uden videre etableres reservation fra flere fysiske adresser, da
pc-erne ikke skal kommunikere indbyrdes.
Deling af telefonlinie
En evt. bestående telefonlinie i klubhuset, kan benyttes til at koble op
til internet, idet der ikke behøver at være forbindelse til internettet hele
tiden.
Ingen dobbeltbooking
Ingen risiko for dobbeltbooking, idet der kun gemmes data ét sted.
Ulemper:
Løbende udgifter til internetforbindelsen.
Dette vil dog for en typisk klub højst dreje sig om ca. 100 kr./md. Prisen har
indtil nu kun været faldende.
Det er ikke muligt at reservere i klubben,
hvis forbindelsen til internettet er nede. De fleste udbydere har dog en meget
høj driftssikkerhed.
Funktionsoversigt:
For spillerne
Én side med oversigt over alle
spilletider på alle baner en uge frem.
Meget enkel og hurtig reservationsprocedure:
Klik på en ledig time, tast medlemsnr
og kode, samt evt. makkers nr. og reservationen er foretaget. Ingen unødvendige
menuer, skærmbilleder og godkendelse. Alt foregår på samme side.
Der kan automatisk sendes en bekræftelse via email.
Enkel annullering af en
reservation: Klik på timen, indtast din kode og reservationen er annulleret.
Klublogo med link til klubbens
eget web-sted med beskrivelse af aktiviteter, tilmelding samt
bestyrelsens/trænernes telefonnumre/e-mail adresser
Mulighed for at vælge oversigt
for en mindre gruppe baner. F.eks. en
bestemt fysisk adresse, hvis klubben har baner flere steder.
Enkel oprettelse i systemet,
idet der kun kræves medlemsnr. og kode, samt evt. navn, medlemstype og saldo.
Mulighed for at overføre
medlemsdata til/fra standard officeprogrammer, f.eks. Microsoft Access og Excel eller andre foreningsprogrammer. Dette
giver mulighed for at overføre til/fra eget medlemskartotek, hvis flere
medlemmer skal opdateres. Herved undgås dobbeltindtastninger. Der kan også
overføres data for leje af løse timer, med henblik på udskrivning af girokort,
som f.eks. kan ske ugentligt ved fletning med et Microsoft Word dokument.
Ugentlige eller specielle
reservationer, kan let og overskueligt oprettes i sysstemet, hvor der kan
vælges individuelle farver til at markere reservationen.
Mulighed for at indsætte penge
på en konto (avanceret klippekort) for
hvert medlem, således at klubben ikke skal involveres i udlejning af alle
enkelttimer.
Mulighed for at definere flere
spillertyper, der kan afvige i:
1. Tilladte reservationstidspunkter (f.eks. deltidspillere)
2. Antal dage, der kan reserveres i forvejen.
3. Antal samtidige reservationer.
4. Spillerens kredit. F.eks. kan der kræves forudbetaling for løse timer.
Prisen pr. banetime kan sættes
individuelt for hver time, dag og bane.
Det kan vælges om, der skal et
eller to medlemmer til at reservere en time. Dette kan sættes individuelt pr.
banetype.
Spilletimernes længde kan sættes
til et vilkårligt minuttal. Også henover dagen.
Mulighed for egne
sponsorer/annoncører, der hver får en banner på siden med link til deres
produkt/web-sted.
Farver og layout kan vælges
v.h.a. såkaldte style-sheets. Det er altså bl.a. muligt at afpasse farver og
skriftyper til klubben eget web-sted.
Der vil løbende blive udviklet statistikker, hvor forbrugsmønster o.lign. kan ses.
Eksempel på
oversigtsbilledet:
Oversigtsbilledet viser alle reservationer for alle baner og timer en uge frem. En farve angiver reservationstypen.
Hvis man klikker på en reservation, vises de nærmere oplysninger om hvem, der har har reserveret eller hvad den er reserveret til
Reservation sker blot ved at klikke på den ønskede bane/time på oversigten og indtaste medlemsnr.+kode.
En reservation slettes ved at klikke på den og taste koden.
Prøv selv på www.crc-data.com/booking2000/demo
Brug medlems nr. 999
og kode test
(Der er ingen
begrænsninger i antal reservationer)

Voice response
Som supplement til internet reservationen, kan der tilbydes reservation via voice response, som blot kræver en alm. trykknap telefon eller mobiltelefon.
Systemet kan oplæse reservationer og ledige timer og spilleren kan reservere en time vha. af tasterne.
Voice reponse systemet etableres i klubben eller der benyttes et fælles system for flere klubber, som drives af CRC-Data.
Styring af lys i
hallen
Der kan kobles en computer til at tænde/slukke for lyset på indendørs baner. Spillerne taster en kode ind, når de kommer og spiller. Koden gælder kun for de timer de har reserveret/betalt.
Booking 2000, vil fortsat blive udviklet, markedsført og prissat således, at det bliver og forbliver det mest udbredte tennisreservationssystem i Danmark.
Systemet afpasses løbende efter mulighederne i andre fælles foreningssystemer (f.eks. fra DIF)
Fuldt medlemskartotek med integration til finans bogholderi.
Minimums konfiguration:
Pentium 120 MHz PC
Windows 95
m. Internet Explorer 4.0
32 MB RAM
500 MB Harddisk
28.8 kbps Modem
Alm. telefonlinie (evt. eksisterende tlf.linie kan anvendes)
Internet abbonnement
Anbefalet konfiguration:
Pentium 450MHz PC
Windows XP m. Internet Explorer 6.0
256 MB RAM
20 GB Harddisk
ADSL forbindelse